Om os

Om Carl Andersen Motorcykler A/S
Historie


Carl Andersen Motorcykler blev etableret i 1960 på Brendstrupvej i Århus af mekaniker Carl Andersen. Virksomhedens forretningsgrundlag var dengang reparationsværksted for motorcykler.

I 1963 indgår Carl Andersen en importør aftale for Danmark af de engelske motorcykelmærker Norton og Matchless, og virksomheden flytter til større og bedre lokaler på Randersvej i Århus.


I 1967 kommer de japanske motorcykelmærker til Europa og Carl Andersen indgår en import- og distributionsaftale med Kawasaki Motor, Japan. Carl Andersen Motorcykler er dermed den første Kawasaki importør i Europa. Carl Andersen Motorcykler omdannes i 1976 til et aktieselskab. Virksomheden flytter i 1988 til større lokaler i Galten.

Carl Andersen Motorcykler har opnået meget stor anerkendelse i den danske MC-branche, såvel hos kunder som hos forhandlere.

I en alder af 72 år ønsker Carl Andersen at nyde sit otium, og virksomheden generationsskiftes gennem et salg i 2004 til direktør Erik Blacha (billedet) som i dag er eneejer af virksomheden.

I 2005 flytter virksomheden til en helt ny og moderne bygning i Stilling ved Skanderborg. Carl Andersen Motorcykler ligger i 1. række ud til den jyske motorvej på adressen Niels Bohrs Vej 15, 8660 Skanderborg.

Carl Andersen Motorcykler har forbedret sin markedsposition betydeligt. Virksomhedens agentur portefølje er yderligere blevet forstærket og omhandler Kawasaki motorcykler, Kawasaki moto cross cykler , Kawasaki vandscootere, Kawasaki power produkter, Kawasaki green line produkter, Keeway og TGB knallerter. Herudover har virksomheden en lang række af anerkendte tilbehørsprodukter af mærkerne som Maxxis dæk, DID kæder, Yuasa batterier, Daytona støvler, SBS bremseklodser, Motorex motorolie m.m.